Sundhedsstyrelsen anbefaler influenza vaccine af gravide i anden og tredje trimester. Influenzavaccination bestilles via www.vacciner.dk. Vaccinen kan ikke gives i lægeklinikken.

Kighostevaccination kan gives i klinikken fra uge 24 og frem til en uge før termin. Kighoste vaccine i graviditeten er sikkert både for mor og barn, og medfører god beskyttelse af barnet mod kighoste i månederne efter fødsel.

RS-vaccination

RS virus/Abrysvo vaccination kan gives i perioden fra maj til januar til gravide fra uge 24-36. Vaccinationen tilbydes til den forbyggende uge 32 undersøgelse i klinikken.

Abrysvo er godkendt til anvendelse hos gravide kvinder som vaccineres imellem graviditetsuge 24 og 36. Herved overføres passiv beskyttelse mod sygdom i de nedre luftveje forårsaget af respiratorisk syncytialvirus (RSV) hos spædbørn, fra fødslen til 6 måneders alderen. På nuværende tidspunkt er der ikke klausuleret tilskud til vaccinen, så du betaler fuld pris på vaccinen samt for konsultationen.