Medbringer du hvilken som helst type medicin til et Schengenland på en rejse med en varighed på mere end 30 dage eller hvilken som type medicin til et ikke-Schengenland uanset rejsens længde, skal du kontakte landets ambassade, for at afgøre om du har behov for en ambassade attest.

Ved rejser til Schengenlande
kræves kun pillepas for medicin med euforiserende effekt (fx stærke
smertestillende midler, sovepiller, visse psykofarmaka, generelt piller med rød
trekant på emballagen). Et pillepas (til Schengenlande) er gyldigt i op til 30
dage. Ved længere rejse til et Schengenland skal du kontakte landets ambassade.

Ved rejser til ikke-Schengenlande
findes forskellige regler og du skal kontakte landets ambassade for yderligere
info.

Schengenlande: Belgien,
Bulgarien, Cypern, Finland, Frankrig, Estland, Grækenland, Island, Italien,
Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene,
Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien,
Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Udskrift af medicinliste

Medbringer du medicin i
håndbagagen, er det altid en god idé at medbringe en udskrift af din
medicinliste, hvor hvert præparat samt dit cpr nummer er angivet.

Du kan selv finde din
medicinliste ved at logge ind på www.sundhed.dk med MitID. Du kan også bede om
en udskrift af medicinkortet fra din journal hos os. Send gerne en email eller
bestil en tid hos en af lægerne, hvis du har spørgsmål. Medicinkortet bør altid
afstemmes med de præparater/dosis du reelt tager, inden udskrift.

Pillepas

Medbringer
du medicin med euforiserende effekt til et Schengenland på en rejse med
varighed på højst 30 dage, kan du gratis få udstedt et pillepas på Apoteket. Du
skal kunne fremvise pas og recepter (apoteket kan se dine recepter fra lægen i
deres IT-system). Du kan bestille pillepasset ved fremmøde eller online https://www.apoteket.dk/pillepas

Attest via ambassade

Medbringer du hvilken som helst
type medicin til et Schengenland på en rejse med en varighed på mere end 30
dage eller hvilken som type medicin til et ikke-Schengenland uanset
rejsens længde, skal du kontakte landets ambassade, for at afgøre om du har
behov for en ambassade attest. En sådan attest skal udstedes hos en af lægerne,
alternativt af en anden speciallæge/hospitalslæge, hvis du følges af en sådan
for din sygdom.