Ifølge bekendtgørelsen om pneumokokvaccination fra Sundhedsstyrelsen har bestemte målgrupper ret til klauseret tilskud til pneumokokvaccination.

Det klausulerede tilskud betyder at der er bestemte kriterier hos den enkelte person, der skal være opfyldt før vaccinen bliver billigere samt at du kan få vaccinationen i klinikken uden meromkostninger.

I forbindelse med corona epidemien var pneumokokvaccinen
gratis. Dette er blevet ændret af myndighederne og nu kan der ydes klausuleret
tilskud ved alder over 65 år og/eller ved bestemte tilstande.  Se boks 1:

De hyppigste grupper der er omfattet af klausuleret
tilskud til den 23-valente pneumokokvaccine (Pneumovax®):

  • Personer på 65 år og derover

 Børn fra 2 år og
voksne med:

  • Tidligere invasiv pneumokoksygdom
  • Immunsuppression (fx ved HIV-infektion eller lymfom)
  • Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) med FEV1 på mindre end 40 %
    af forventet

Revaccination foretages efter hvert 6. år uden forudgående
antistofbestemmelse/blodprøve. Du kan under fanen vaccination på Min
Læge App eller på Sundhed.dk, se hvornår du sidst har fået vaccinen.