Der findes to godkendte RS vacciner. Arexvy og Abrysvo. Hvis du ønsker Arexvy vaccination, kan der ydes klausuleret tilskud, hvis du er over 60 år og har KOL.
Abrysvo er godkendt til anvendelse hos gravide kvinder som vaccineres imellem graviditetsuge 24 og 36. Der overføres passiv beskyttelse mod sygdom i de nedre luftveje forårsaget af respiratorisk syncytialvirus (RSV) hos spædbørn, fra fødslen til 6 måneders alderen. På nuværende tidspunkt er der ikke klausuleret tilskud til vaccinen, så du skal betale for vaccinen samt for konsultationen.